Tidligere koncerter 

 

Afholdte koncerter 2008

Juni 2008

Opera Italien Bel canto

Nina Bols Lundgren (sopran),
Læs om Nina her
David Danholt (tenor) &
Læs om David
her
Christian Westergaard (klaver)
 

Søndag d. 22. juni kl. 15 i Ottekanten,
Rødkilde Højskole, Stege.

Den italienske operatradition vil komme til at præge programmet ved Cæcilias årlige operakoncert i Ottekanten. Vincento Bellini er den fornemste repræsentant for den italienske Bel cantostil, og derfor vil den skønne og sødmefulde sang  præge operakoncerten. Komponisterne Bellini og Donizetti er nemlig på programmet.  Puccini og Verdi er naturligvis også med, nu vi er i Italien.

De 2 unge operasangere Nina Bols Lundgren og David Danholt mestrer Bel cantostilen, og i arier og duetter vil de levendegøre den italienske operatradition for os. Skønne neapolitanske serenader vil kunne høres som afslutning på italiensturen.

Det hele kædes sammen af Ulrich Breuning, og ved flyglet sidder, som i de foregående år, Christian Westergaard. Så ved man, at det bliver en eftermiddag med glødende stemning for dem, der elsker opera.

Entré: Medlemmer kr. 80/ ikke medlemmer kr. 110. Unge under 18 år fri entré. Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk

April 2008

Storstrøms Symfoniorkester og Niklas Walentin
Søndag den 27. april, kl. 15 i Mønshallen, Stege

Vort lokale unge talent Niklas Walentin er solist i en koncert med Storstrøms Symfoniorkester.
På programmet er:
Britten: A young person's guide to the orchestra
Prokofiev: Peter og ulven
Bruch: Violinkoncert nr. 1 i G-mol

Entré: Enhedspris kr. 75,-
Unge under 18 år fri entré.

 


Andreas BrantelidAndreas Brantelid (cello) &
Peter Friis Johansson (klaver)
Læs mere om Andreas her

Læs mere om Andreas og Peter her

Søndag d. 6. april 2008 kl. 15.00
i Ottekanten, Rødkilde Højskole

Franz Schubert (1797-1828) Sonate i A-mol, F.821, “Arpeggione”
Gabriel Fauré (1845-1924) Cellosonate no.2 i G-mol, op 117.
Komponeret i 1921
Leos Janáek (1854-1928) Eventyr (Pohádka) for cello og klaver.  Komponeret 1920/24
César Franck (1822-1890) Sonate i A-dur. Komponeret 1886 

Andreas Brantelid er født i 1987 og er en af sin generations ledende cellister i Skandinavien.  Han er den første skandinav, der har vundet Eurovisionens konkurrence for unge musikere (2006) og Paolo internationale cellokonkurrence (2007).  Han har desuden vundet i et antal nationale konkurrencer i Danmark og Sverige.  Han er udnævnt til ”rising star” af de europæiske koncertsales organisation i 2008.  Dette medfører, at han vil spille i de førende koncertsale i den kommende tid.  

Entré: Medlemmer kr. 80/ ikke medlemmer kr. 110. Unge under 18 år fri entré
Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk


Februar 2008

”Faust”
Læs mere på www.teaterforeningen.dk

Lørdag den 23. februar kl. 19.30
VU-hallen, Chr. Richardsvej,
4760 Vordingborg

Opera i 5 akter af Charles Gounod
Den Jyske Opera.
Arr. af Storstøms Teaterkreds


” Pulterkammeropera”
Læs mere på www.teaterforeningen.dk

Fredag den 22. febr. kl. 16.30
Den jyske Opera

Forestillingen foregår på Operaens rekvisitlager og pulterrum, hvor vi møder ren-gøringskonen, der er helt fyldt op af sang. – Et humoristisk og overraskende første møde med operaens verden.
Medvirkende: Jesper Brun-Jensen, Birgitte Holt Nielsen samt en pianist.
Musik: Carl Nielsen, Mozart, Rossini m.fl.
Aldersgruppe: 6 – 12 år.


Trio Aristos
Læs om Trioen
her

Søndag d. 10. februar 2008
kl. 15.00 i Kulturarkaden, Vordingborg

P. Nørgård (1932-  ) - "Hemmelige Stemmer" for violin og cello arr. af J. Kullberg og P. Nørgård

Ludwig van Beethoven (1770-1827) - Strygetrio op. 9. nr.3 i c-mol
Ludwig van Beethoven (1770-1827) - Strygetrio op.9 nr.2 i D-dur
Eugene Ysaÿe (1866-1924) - Strygetrio "Le Chimay"

Trio Aristos
består af Jakob Kullberg, cello, Alexander Øllgaard, bratsch, og Szymon Krzeszowiec, violin. 
Ensemblet havde sin debut i 2004.  I 2006 vandt de førstepris ved Danmarks Radios kammermusikkonkurrence og senere samme år førstepris ved den 4. internationale Max Reger konkurrence i Tyskland.

Trio Aristos blev udnævnt til ”Tårn Ensemble” i Rundetårn i 2007.   Trioen har taget navn efter en bog af John Fowles – The Aristos.  Ordet peger på et ophøjet mål med kunsten. 
Entré: Medlemmer kr. 80/ ikke medlemmer kr. 110. Unge under 18 år fri entré. Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk


OPERAGENNEMGANG.

ONSDAG DEN 6. FEBRUAR kl. 19.00
Morten Reenbergs gård, Kirkepladsen 1, 4780 Stege


Lektor og Organist Hans Krarup gennemgår Faust.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.


Januar 2008

Forestilling: billede31. januar 2008 kl. 19.30
VU-hallen Vordingborg
Sjællands Symfoniorkester

OKKOS NIELSEN

Okko Kamu er en kær gæst i Danmark, og i denne sæson har han dansk musik med, nemlig Nielsens store 5. symfoni. Carl Nielsens 5. Symfoni, betegnes ofte som kampen mellem det onde og det gode. Det er en stor symfoni, som Carl Nielsen selv dirigerede ved uropførelsen i 1922.i.
Med sig har han også den utroligt spændende pianist Artur Pizarro, der ikke mindst med Beethovens koncerter har opnået stor succes verden rundt.
Han er godt ”inde i” Beethoven, han har  indspillet alle hans klaversonater. Han har faktisk spillet Beethoven siden fireårsalderen!
Programmets første nummer er et kendt eksempel på Benjamin Brittens brug af Purcells originale værker. Britten anså Purcell for en af alle tiders største komponister, og brugte flere af hans værker som forlæg for egne kompositioner.

Beethovens 4. klaverkoncert er den mest intime af hans 5 klaverkoncerter. Det er den, der begynder med klaveret alene. 

Dirigent: Okko Kamu
Solist : Artur Pizarro, klaver


Purcell/Britten: Chaconne for strygere
Beethoven: Klaverkoncert nr. 4
Nielsen: Symfoni nr. 5
Læs mere om komponisterne og dirigenten tryk her

Entré: kr. 110. Unge under 18 år og studerende fri entré
Billetter ved indgangen eller hos Bøger og Papir, Stege eller Kulturarkaden, Vordingborg eller www.sj-billetten.dk


Generalforsamling
Tirsdag d. 22. januar 2008 kl. 19.00
i Kulturarkaden, Vordingborg. 
Dagsorden ifølge vedtægterne.