Juni 2011







Søndag d. 26. juni kl. 15

Ottekanten ved Teaterhøjskolen Rødkilde.

Operakoncert  - sæsonafslutning.

Bel canto og tårer. Operakoncert med arier, duetter og sange i bel cantostilen- En lystvandring i skønne lyriske følelser omsat til sang,hvor tårer er et gennemgående tema. Musik af Schumann, Schubert, Strauss, Brahms, Donizetti m. fl. De fremføres af

Lisa Tjalve, sopran,David Danholt , tenor, og Søren Rastogi, klaver.
Hans Skaarup, operaekspert og tidl. programredaktør i DR vil præsentere programmet for publikum.

Entré: 120 kr. / medlemmer 80 kr. / u.18 år fri entré.

Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk.


 

Marts 2011
”Barberen i Sevilla”
Lørdag den 26. marts 2011 kl. 19.30

VU-hallen, Chr. richardsvej, Vordingborg.

Jyske Opera og Sjællandske Symfoniorkester med.
Komisk opera i 2 akter af Gioachino Rossini. Med Barberen i Sevilla opnåede den italienske komponist Gioachino rossini så megen succes, at han i en ung alder kunne trække sig tilbage fra det travle teaterliv og koncentrere sig om at nyde livet og dets mange glæder. Og denne livsglæde gennemsyrer hver en tone. Ouverturens virtuose tonerækker, Figaros sprudlende entré, rosinas temperamentsfulde arier, Almavivas smægtende serenader og de forrygende ensembler er ganske enkelt en fryd og en lyst.
Dirigent: per-Otto Johansson. Læs mere på www.teaterforeningen.dk

 


Andreas BrantelidBengt ForsbergSøndag d. 20. marts kl. 15

Kulturarkaden

Andreas Brantelid, cello, Bengt Forsberg, piano.

Andreas Brantelid fik første gang en cello i hænderne, da han var 4 år gammel og var første gang solist ved en offentlig koncert, da han var 11. Den slags skal man være født ind i en musikerfamilie for at præstere, og det er han da også. Hans far er cellist i Det Kongelige Kapel, og blandt Andreas’ tidligste erindringer er at sidde klos op af sin fars cello og suge musikken til sig.

Andreas Brantelid har tidligere optrådt i musikforeningen Cæcilia med meget stor succes. Denne gang er han ikke alene på scenen, men spiller sammen med pianisten Bengt Forsberg.

Bengt Forsberg er uddannet ved Musikhögskolan i Göteborg. Han indtager noget af en særstilling i svensk musikliv. Han er en meget velanskreven og flittigt engageret kammermusiker; han spiller f.eks. ofte med mezzosopranen Anne Sofie von Otter.

Program
Paul Hindemith 1895 - 1963
3 Pieces for Cello and Piano, Op. 8. Composed 1917 [18']

- Capriccio
- Phantasiestück
- Scherzo

Johannes Brahms 1833 - 1897
Cello Sonata no. 2 in F Major, Op. 99. Composed 1886 [28']

- Allegro vivace
- Adagio affettuoso
- Allegro passionato
- Allegro molto

Intermission
Igor Stravinsky 1882 - 1971
Suite Italienne for Cello and Piano [17']

- Introduzione
- Serenata
- Aria
- Tarantella
- Minuetto e Finale

Entré: 120 kr. / medlemmer 80 kr. / u.18 år fri entré.

Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk.

----------------------------------------------------------------------------
Operagennemgang onsdag den 16.03.11 kl. 19.00

I samarbejde med Folkeuniversitetet i Vordingborg arrangeres Operagennemgang af Barberen i Sevilla. . Foredraget finder sted på Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1, 4760 Vordingborg kl. 19.00 og der opkræves en entre på kr. 60,- . Ønskes yderligere oplysninger end nedenstående kan man kontakte Folkeuniversitetet v/Bente Løgager,55 81 19 46.. Operagennemgang af Barberen fra Sevilla, v/Lektor og Organist Hans Krarup, Haslev.


Lars BjørnkjærFebruar 2011

Søndag d. 13. februar kl. 15

Ottekanten ved Teaterhøjskolen Rødkilde

Strygere fra Det Kgl. Kapel, koncertmester Lars Bjørnkjær

På programmet er Brahms strygekvintet og strygesekstet

Lars Bjørnkjær modtog sin første violinundervisning af Tove Detreköy, da han var 6 år gammel, og som13-årig blev han optaget på Det Jydske Musikkonservatorium. Han fortsatte sin uddannelse i New York på The Juillard School. Han har optrådt over det meste af verden som solist og kammermusiker. Siden 1993 koncertmester i Det Kgl. Kapel, og i 2000 debuterede han som dirigent.

Til koncerten spiller Lars Bjørnkjær med 6 strygere fra Det Kongelige Kapel.

Kapellet regnes for verdens ældste orkester af sin art – intet andet lignende orkester har en så lang og traditionsrig historie. Det Kongelige Kapel er nutidens version af den lange række af vidt forskellige hofensembler, der har fungeret under de danske konger siden 1448. Læs kapellets sjove historie: Det Kongelige Teater - Kort fortalt

 

Entré: 120 kr. / medlemmer 80 kr. / u.18 år fri entré.

Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk


Januar 2011

Operatur TUREN ER UDSOLGT
29. januar 2011 til Malmøoperaen læs mere

Igen i år tilbyder vi i samarbejde med Teaterforeningen Bøgestrømmen  - vore medlemmer - en operatur. Vi har i denne sæson valgt at prøve noget nyt og tage til Malmö Opera for at opleve Madame Butterfl y. Malmø Opera er det største Operahus i Skandinavien og med broen og motorvej hele vejen er det nu inden for rimelig kørselsafstand. Vi synes det er spændende at opleve noget nyt. Turen finder sted den 29.1.2011 og vi skal igen køre med en af Ørslev Turistfarts lækre busser. prisen for billet, bus til Malmø og en lækker madpakke fra Davids vil være kr. 570,-. Vil du have chancen for at komme med på denne tur så kontakt Cæcilias forman Hildegard Ihlemann på 55 81 71 68. Køreplan og opsamlingssteder bliver oplyst til de heldige i løbet af efteråret.
NB!! Husk du skal være medlem for at kunne komme med.


Nytårskoncert fra Storstrøms Symfoniorkester.
Søndag d. 23. jan. kl. 15
står den på Nytårskoncert på Abildhøjskolen i Præstø.
Her serverer Storstrøms Symfoniorkester en herlig cocktail af festlig musik af Strauss og Lumbye,
en violinkoncert af Mozart og et pift Beethoven undervejs.

Dirigent er britiske Martin Yates og vores lokale stortalent Niklas Walentin er solist i violinkoncerten.

 

 


 

Sara MingardoKlara EkGiancarlo AndrettaKor Camerata
Torsdag d. 20. januar kl. 19.30 VU-hallen

Sjællands Symfoniorkester m. dirigenten Giancarlo Andretta

Solister: Klara EK, sopran, nn mezzosopran, Sara Mingardo, alt.

Kammerkoret Camerata

Dirigenten Giancarlo Andretta byder på en flot koncertoplevelse med en usædvanlig og smuk sammensætning af Mahlers lyriske 4. symfoni og Vivaldis Gloria fra begyndelsen af 1700-tallet.

Læs pressemeddelelsen fra Sjællandske/Copenhagen Phil her

 

Efter en solid uddannelse i sit hjemland i klaver, orgel og komposition og i Wien i orkesterledelse og korrepetition har Giancarlo Andretta haft en lang række faste tilknytninger til operahuse og orkestre i Europa. Siden 2003 har han været chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester. På Det Kgl. Teater er han en tilbagevendende gæst.

Klara Ek kan denne sæson opleves i Gallakoncerter med Århus Symfoniorkester, samt i partiet som Ilia når Den Jyske Operas opsætter Mozarts Idomeneo.  Hun har siden sin debut som Susanna på Det Kongelige Teater etableret sig som en yderst efterspurgt opera- og koncertsanger og medvirkede i januar 2010 som solist i Bachs Magnificat med Berliner Filharmonikerne dirigeret af Ton Koopman.

Den italienske alt, Sara Mingardo, har studeret i sin hjemby Venedig. Hun debuterede i 1987 og har siden optrådt på de største teatre i Italien, ved Salzburg-festivalen m.fl. Hun har et stort og varieret repertoire, der spænder fra Monteverdi til Puccini. Hun har opnået megen omtale for sin hovedrolle i Rinaldo af Händel.

Kammerkoret CAMERATA blev grundlagt i 1965 og er i dag et af Danmarks førende kammerkor. Koret er et professionelt arbejdende amatørkor bestående af ca. 25 rutinerede sangere under ledelse af den unge dirigent Martin Nagashima Toft.

Korets repertoire spænder vidt fra kirkemusik til underholdningsmusik, men med et kernerepertoire bestående af primært vesteuropæisk a cappella musik. CAMERATA giver mange koncerter og turnerer ofte i både ind- og udland. De seneste år har koret således turneret i bl.a. Chile, Brasilien, Italien, Estland, England, Australien og Canada.

Glimrende billeder på: Kammerkoret CAMERATA - Presse

Entré: Enhedspris 120 kr. / u.18 år fri entré

Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk


Søren RastogiMathias HedegaardOttekanten ved Teaterhøjskolen Rødkilde

9. januar 2011 kl. 15.00

Liedkoncert m. Mathias Hedegaard, tenor, og Søren Rastogi, piano

 

Eftermiddagen byder på et romantisk program bestående af Schumanns Dichterliebe samt udvalgte stykker af Grieg, Heise og Weyse.

Mathias Hedegaard er uddannet med diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2004 og derefter på Opera-Akademiet 2004-07. Han er aktiv operasanger på Det Kgl. Teater og ved udenlandske operaer. Han har været solist med alle landsdelsorkestrene samt med bl.a. DR-Symfoniorkestret, Concerto Copenhagen m.fl. Mathias Hedegaard er en efterspurgt liedsanger, og han har givet koncerter over det meste af Danmark.

 

Pianisten Søren Rastogi har i de seneste år markeret sig som en af de mest interessante yngre danske musikere. Han er meget efterspurgt på større festivaler og koncertsteder i Danmark og internationalt både som solist, kammermusiker og akkompagnatør.

 

Entré: 120 kr. / medlemmer 80 kr. / u. 18 år fri entré.

Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk


December 2010

Lille MukoSøndag d. 5. december kl. 15

Stege Kirke

Julekoncert m. Universitetskoret Lille Muko www.lillemuko.dk

Dirigent: Jesper Grove Jørgensen

Lille Muko vil komme med et dejligt juleprogram til årets julekoncert.

Det bliver korsang på et højt kunstnerisk niveau!
Der afveksles med fællessang til akkompagnement af organist Ib Myrner.

Lille Muko består af nuværende og færdiguddannede musikstuderende såvel som andre kvalificerede sangere.

Jesper Grove Jørgensen har været fast dirigent for koret siden 1985. Derudover arbejder han med professionelle kor i ind- og udland, deriblandt Danmarks Radiokor.
 

Entré: Enhedspris 80 kr. / u. 18 år fri entré.

Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk


November 2010

Lan ShuiFrederik ØlandFredag 19. november kl.19.30 

Sjællands Symfoniorkester

Dirigent: Lan Shui

Solist: Frederik Øland, violin 

VUhallen , Chr. Richardsvej 43- 45 Vordingborg  

Frederik Øland blev født i 1984 og har spillet violin, siden han var 5 år. Frederik er en af Sjællands Symfoniorkesters fire fremragende koncertmestre, og på dette program går han foran sine kolleger som solist i Max Bruchs violinkoncert. Han er endvidere ansat som lærer ved DKDM i violin og kammermusik. Frederik spiller på en David Teccler 1703, venligst udlånt af Augustinus Fonden. Han er medlem af den meget roste og prisvindende Den Unge Danske Strygekvartet.

 

Lan Shui  er chefdirigent for Sjællands Symfoniorkester. Han er født og uddannet i Beijing. Siden kom han til USA, hvor han videreuddannede sig og blev tilknyttet forskellige amerikanske orkestre. Siden 1997 har Lan Shui været chefdirigent for Singapore Symfoniorkester, og fra 2008 blev han det altså også for Sjællands Symfoniorkester.

 

Billetter 120 kr. under 18 år fri adgang   

Billetter ved indgangen  og  www.sjbilletten.dk 

Bøger og Papir, Storegade 12, Stege 55 81 53 33 -  Tourism et Culture Spot, Slotsruinen 1, Vordingborg



Trio IsmenaSøndag den 14. november kl. 15

Kulturarkaden

Trio Ismena

En ung, prisvindende klavertrio, der spiller værker af Sjostakovitj, Lange-Müller m. fl.

Trio Ismena har siden dannelsen i 2004 med dens dynamiske konstellation af personligheder, store seriøsitet og musikalske indlevelse, etableret sig som et af de mest lovende kammermusikensembler i Danmark. Efter at have vundet 1. pris i Danmarks Radios P2 kammermusik konkurrence i 2009 og 3. pris i Trondheim International Pianotrio Competition 2007, kan Trio Ismena se frem til en sæson med koncerter i de største koncertsale i Danmark samt koncert-turnéer i Tyskland, Spanien, Italien og Kina.

Trioen består af: Monika Malmquist – violin, Christine Raft - klaver, Ida Nørholm – cello.

Læs mere om trioen tryk på billedet.

 

Entré: 120 kr./ medlemmer 80 kr./ u.18 år fri entré.

Billetter ved indgangen eller sj-billetten.dk.


 

Jack LiebeckJkob KullbergOktober 2010

Søndag den 24. oktober kl. 15

Ottekanten, Rødkilde Højskole

Jakob Kullberg, cello

Jack Liebeck, violin
 

En koncert af internationalt format med to unge, dygtige strygere. Programmet består af værker af Ravel, Kodaly og en nyere komponist, Simon Holt m.fl.

Jakob Kullberg er bosat i København, og han fordeler sin tid ligeligt mellem solooptrædener og kammermusikkoncerter, og han underviser desuden på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Han debuterede i november 2007 og har siden optrådt i de fleste europæiske lande samt USA og Canada. Jakob Kullberg er medlem af såvel Trio Aristos som Krogerkvartetten, begge prisvindende ensembler, som musikforeningen har haft koncerter med i tidligere sæsoner!

 

Jack Liebeck blev født i London i 1980. Han tog sin afgangseksamen i 2003 fra Royal Academi of Music. Han har givet koncerter, siden han var elleve år gammel og har siden spillet verden rundt med de største orkestre og under ledelse af de bedste dirigenter. Jack Liebeck er en skattet kammermusiker, som bliver inviteret til de store sommerfestivaler verden rundt. Jack spiller på den berømte ”Ex-Wilhelmj” Guardagnini violin fra 1785.

 

Læs mere om solisterne – klik på billederne!

 

Entré: 120 kr./ medlemmer 80 kr. /u.18 år fri entré

Billetter ved indgangen eller sj-billetten.dk


September 2010
Søndag d. 26. september kl. 19.30

Abildhøjskolen, Præstø
Storstrøms Symfoniorkester spiller
Beethovens violinkoncert med ny violinist
 
Storstrøms Symfoniorkester spiller to store klassiske værker, nemlig Beethovens berømte violinkoncert og Dvoráks 9. symfoni: Fra den nye verden. Storstrøms Symfoniorkester er en unik størrelse i dansk musikliv med sin kombination af professionelle, amatører og elever. Orkestret er et eksempel på et "musikalsk fødekæde" - foretagende, hvor man ved fælles kræfter har skabt et symfoniorkester på et højt kunstnerisk niveau, der samtidig fungerer som et kvalificeret tilbud til landsdelens dygtigste amatører og et led i uddannelsen af den kommende musiker-generation.
Orkestret består af de professionelle musikere fra Storstrøms Kammrensemble på nøgleposterne og derudover landsdelens dygtigste amatørmusikere og musikskoleelever.
Solist i Beethovens violinkoncert er Stéphane Tran Ngoc. Han er den spritnye violinist i Storstrøms Kammerensemble. Stéphane er fransk/amerikansk, født i Paris og færdiguddannet allerede som 15-årig på konservatoriet der. Han er elev af Itzak Perlman. Hans karriere er lang og nu er han det stærke kort hos kammerensemblet. Stéphane er også koncertmester i Dvoráks 9. symfoni. Stykket hedder "Fra den nye verden" og refererer til USA, hvor tjekkiske Dvorák opholdt sig i slutningen af 1800-tallet.
Dirigent for Storstrøms Symfoniorkester er Henrik Vagn Christensen.
Alle er velkomne til koncerten. Entré: 75 kr for voksne, under 18 år fri adgang

Niklas SivelövSeptember 2010

Søndag den 5. september kl. 15

Kulturarkaden

Niklas Sivelöv, piano

 

Den kendte svenske pianist og komponist blev uddannet på Det Svenske Musikakademi i Stockholm og debuterede som solist i 1992. Han opnåede hurtigt opmærksomhed på grund af sin virtuose spillestil, sine fortolkninger og sit repertoire, der indbefatter egne kompositioner. Han har givet koncerter og masterclasses over hele verden, udgivet en stribe indspilninger og blev for nylig udnævnt som professor i klaver på Det Kongelige Danske Musikakademi!
Program:

 

Johann Sebastian Bach           Three preludes and fugues from Das']

1685 – 1750                                  Wohltemperierte Klavier, Bd II [0

Robert Schumann                    Kreisleriana, Op. 16. Composed 1838 [30']

1810 - 1856                                   - Ausserst bewegt

                                                   - Sehr inning und nicht zu rasch

                                                   - Sehr aufgeregt Sehr langsam

                                                   - Sehr lebhaft

                                                   - Sehr langsam

                                                   - Sehr rasch

                                                   - Schnell und spielend

                                                    intermission

Frédéric Chopin                       Mazurka Op. 24, no. 1 in G minor. Composed 1834 [2']

1810 - 1849                                  Frédéric Chopin Mazurka Op. 24, no. 4 in B-flat minor. Composed1835 [4']

                                                     Frédéric Chopin Nocturne No. 16 in E flat major, Op. 55, No. 2 [4']

                                                     Frédéric Chopin Polonaise No. 6 in A flat major, Op. 53, "Heroic" [7']

Niklas Sivelöv                          From 24 Preludes for Piano [10']

b. 11/4/68

Alberto Ginastera                   Sonata no. 1, Op. 22. Composed 1952 [15']

1916 - 1983                                   -Allegro Marcato

                                                   - Presto Misterioso

                                                    - Adagio Molto Appasionato

                                                   - Ruvido Ed Ostinato

                                                   - Cadenza E Varianti

 

Læs mere om Niklas Sivelöv – klik på billedet! 

Entré: 120 kr./medlemmer 80 kr./u.18 år fri entré

Billetter ved indgangen eller på www. sj-biletten.dk  


August 2010

Borgkoncert
Open air operakoncert   på Slotsruinen i Vordingborg
Stort, festligt operaprogram  Søndag d. 8. august 2010 kl.15.00
 
Gitta-Maria Sjöberg  lyt til Gitta på YouTube
Guido Paevatalu       
lyt til Guido på YouTubepiano
Leif Greibe      
lyt til Leif på YouTube
 
Årets borgkoncert byder på to af Det Kongelige Teaters ypperste operastjerner: Gitta-Maria Sjöberg, sopran, og Guido Paevatalu, baryton. Det bliver en koncert, hvor det musikalske niveau og den kunstneriske oplevelse vil være helt i top.

Sopranen Gitta-Maria Sjöberg er født i Trollhättan i Sverige og afsluttede sine studier på Operaskolen i København i 1988, men fik allerede i 1987 med stor succes sin debut som Mimi i "La Bohème" på Det Kongelige Teater, hvor hun i dag hører til husets førende sopraner. I denne sæson skal hun igen optræde på Operaen i sin glansrolle som MImi

Guido Paevatalu blev ansat på Det Kgl. Teater i 1982, og han har sunget snart sagt alle de store partier i de store operaer - bl.a. greven i Figaros bryllup, titelpartiet i Don Juan og Papageno i Tryllefløjten. Titelpartiet i Verdis Rigoletto, Figaro, Don Bartolo samt titelpartiet i Rossinis Barberen i Sevilla og Wagner-partier som Wolfram i Tannhäuser og Beckmesser i Mestersangerne
Sangerne akkompagneres af Leif Greibe på flygel. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og siden 1992 ansat ved Det Kongelige Teater som repetitør. Leif Greibe er sideløbende aktiv som kammermusiker og akkompagnatør
Læs mere klik på billederne af de to sangere.
Filmmanden og passioneret operafan Ulrich Breuning er konferencier. Så ved man, at det også bliver en munter eftermiddagre
Det er Vordingborg kommunes kultur- og fritidsudvalg, der tro mod traditionen er giver af Borgkoncerten. Formanden for udvalget Birthe Helth byder publikum velkommen.

Fri Entre
Medbring selv stole,tæpper m.v.