Nytårskoncert med Copenhagen Phil.
Lørdag den 7. januar kl. 16
VU-hallen i Vordingborg
Traditionen tro fejrer Copenhagen Phil det nye år med orkestrets festlige nytårskoncerter. Og der er virkelig noget at glæde sig til, når én af Danmarks allerstørste sopraner, Inger Dam-Jensen, markerer nytåret sammen med Copenhagen Phil.
Inger Dam-Jensen er én af Danmarks store stemmer. Hun er ridder af Dannebrog og har endvidere modtaget et væld af hæderspriser og legater heriblandt Årets Reumert i 2003 i kategorien ‘Årets Sanger’.
Hun får et ganske særligt følge af barytonsanger og skuespiller Joachim Knop. Joachim Knop (fra filmene Min søsters børn og Anja og Viktor samt musicalen Elsk mig i nat) er aftenens syngende konferencier, der disker op med et med- og modspil til Inger Dam-Jensen. Vi kommer hele vejen rundt om både Mozarts Tryllefløjten, valsekongen Strauss’ Flagermusen, Bernsteins West Side Story – og andre festlige og fornøjelige musikalske overraskelser. Dirigent: Michael Balke.
Entré: Enhedspris 140 kr. Unge under 18 år fri entré. Billetter ved indgangen eller www.billetten.dk