Omtale af komponisterne *
ved vore koncerter i 2007

Carion Blæserkvintet
Søndag d. 11. februar kl. 15.00, Ottekanten, Rødkilde Højskole

Franz Danzi (1763-1826)
Blæserkvintet i g-mol, op. 56 nr. 2
Carl Nielsen (1865-1931)
Blæserkvintet op. 43
Henri Tomasi (1901-1971)
Cinq danses profanes et sacrées
Antonin Dvorak (1841-1904)
Kvintet i F-dur (efter strygekvartet op. 96)
arr. David Walter

Franz Ignaz Danzi (1763-1826)
Franz Danzi var en tysk cellist, komponist og dirigent. Danzi levede i overgangstiden mellem den klassicistiske og den romantiske stil og kendte som ung blandt andet Mozart. Han var samtidig med Beethoven, som han nærede blandede følelser for, og han blev mentor for den unge Weber, hvis musik han havde stor respekt for, og som han promoverede.
Danzi havde ikke sin musikalitet fra fremmede, idet hans far var en kendt italiensk cellist, der arbejdede i Tyskland. Som ung fik han blandt andet undervisning af faderen, og allerede som teenager kom han ind i et af tidens bedste orkestre.
Danzis første komposition for træblæsere kom i 1780, da han var 17 år gammel. Fire år senere overtog han faderens arbejde som førstecellist ved hoforkesteret i München. I 1790 giftede Danzi sig med en sangerinde, forlod hoforkesteret og begyndte nu sammen med sin kones operatrup at turnere i Europa.
I 1798 vendte Danzi tilbage til München, denne gang som assisterende kapelmester for et hoforkester, der var et af Europas bedste. Men Danzi var ikke tilfreds med den behandling, han fik, og i 1807 tog han til Stuttgart og blev ansat ved det mindre betydende hoforkester dér. Fem år senere gik turen til Karlsruhe, hvor han tilbragte sine sidste år ved det kongelige konservatorium.
Franz Danzi er først og fremmest kendt som en dygtig musiker og dirigent. Mange af hans kompositioner indenfor opera, kirkemusik, orkesterværker og forskellig slags kammermusik er i dag gået mere eller mindre i glemmebogen. Men hans blæserkvintetter er blevet stående som noget særligt, især på grund af det karakteristiske tonesprog, han benytter sig af.

Henri Tomasi (1901-1971)
Henri Tomasi blev født i Marseilles i Frankrig. Han studerede først ved konservatoriet i sin hjemby, men flyttede senere til Paris for at gå på konservatoriet dér. I 1927 vandt han den fornemme Prix de Rome.
Nu fulgte en karriere som både dirigent og komponist. Tomasi dirigerede adskillige af Europas bedste orkestre og fremførte dels sin egen musik, men også værker af Saint-Saens, Gluck, Massenet, Ravel, Debussy, Wagner og mange andre. En overgang var Tomasi dirigent for et orkester i Fransk Indokina, og han var pioner indenfor radiotransmitterede koncerter i Frankrig.
Men komposition var det der betød mest for Tomasi, og han komponerede en lang række værker, som kun er lidt kendt i Danmark. Blandt hans hovedværker er et requiem og en koncert for guitar og orkester.

Zapolskikvartetten
Søndag d. 18. marts kl. 15.00,
Kulturarkaden, Vordingborg 

En lille bid Prokofiev.
Når musikforeningen søndag d. 18.marts byder på kammermusik med Zapolskikvartetten, vil man opleve et meget varieret program tidsmæssigt set, fra de to wienerklassikere Haydn og Beethoven til Sergej Prokofiev, (1891 – 1953), der er karakteriseret som en komponist med ”en bred åre, kombineret med en pikant harmonik og en glæde ved det rytmisk særprægede, alt inden for en i reglen umiddelbart letfattelig, ofte ret traditionelt præget stil”. 
Trods disse beroligende ord vil man naturligvis alligevel fornemme, at der er gået 150 år siden den wienerklassiske periode med dens bundethed til symfoniformen, ”sonateformen”, hvor musikkens mønstre i en lang række værker følger et ganske bestemt koncept i form af en satsrække på tre eller fire, som næsten altid med en hurtig førstesats efterfulgt af en langsom adagiosats og meget ofte efterfulgt af en menuet og en slutsats formet som en rondo – et musikalsk bygningsværk, hvor disse grundelementer bestod gennem århundreder, og som også har præget komponister op i moderne tid; man behøver blot at tænke på vores egen Carl Nielsen.
Hos Prokofiev kommer man vidt omkring i de forskellige musikformer, kantater, scene- og filmmusik, operaer og balletter, symfonier, klavermusik m.m. Hans kendteste værker er Symphonie classique, der er inspireret af Haydn – (det er måske derfor den er blevet så populær!) – og det herlige pædagogiske eventyr Peter og ulven, en perlerække af melodisk opfindsomhed og en historie, som en lang række kendisser verden over har lagt stemme til.
Prokofiev var ligesom andre russiske kunstnere under pres fra styret med dets krav om social-realisme i kunsten, en omstændighed der i en lang årrække bragte ham uden for hjemlandet. Hans kunstneriske format var dog af en sådan størrelse, at han evnede at komponere værker hvor hans musikalske egenart ikke fornægtede sig. De sidste tyve år tog han igen ophold i Moskva.

Storstrøms Kammerensemble
Søndag d. 28. oktober kl. 15.00, Ottekanten Rødkilde Højskole

Henk Badings (1907-1987)
Harpekvintet, Capriccio
W.A. Mozart (1756-1791)
Fløjtekvartet i D-dur, KV285
Jacques Ibert (1890-1962)
Trio for violin, cello og harpe
Charles Koechlin (1867-1950)
Primavera for harpekvintet 

Henk Badings (1907-1987)
Den hollandske komponist Badings var en stort set autodidakt komponist med en helt anden uddannelse bag sig (fra det tekniske universtiet i Delft). Det var det noget af en sensation, da han i 1930 fik opført sin musik i Concertgebouw in Amsterdam. Herefter gik det slag i slag, og i 1937 helligede han sig fuldstændig sin musikalske karriere.
Badings' musik udfolder sig mere og mere med alternative skalaer, mikrointervaller, elektrofoni m.m. Harpekvintetten, som bliver spillet ved Cæcilias koncert, er dog fra starten af karrieren og relativt romantisk udtryksfuld og ukompliceret i sit tonesprog. 

Jacques Ibert (1890-1962)
Ibert voksede op med Chopin, Bach og Mozart - favoritkomponister hos den klaverspillende moder. Ibert begyndte at spille violin som 4-årig og lidt senere også klaver. Efter gymnasiet besluttede Ibert, at det var kompositionen, der var det vigtigste - han fortsatte dog med at akkompagnere sangere og film for at tjene til livets ophold.
Ibert fik undervisning i komposition fra ca. 1910 - bl.a. privat hos en vis hr. Gédalge sammen med samtidige komponister som Honegger og Milhaud.
Ibert vandt den prestigefyldte "Prix de Rome" i 1919 – oven i købet efter 4 år i krigens tjeneste - og debuterede offentligt i 1922.
I 1937 blev han udnævnt til leder af det franske akademi i Villa Medici i Rom - en post han beholdt frem til 1960.
Anden Verdenskrig betød, at Ibert i en periode måtte opholde sig i Schweiz og opleve hans musik blive bandlyst af Vichy-regimet, indtil de Gaulle i 1944 kaldte ham tilbage til Paris.
Ibert skrev meget scenemusik - til film, til teater, ballet, dans osv. Han komponerede 6 operaer. Hans orkestermusik betegnes som meget inspireret, kendetegnet af klarhed og balance.
Han bekendte sig ikke til en bestemt "-isme" eller æstetisk retning, men komponerede efter sin egen stemning.

Charles Koechlin (1867-1950)
Koechlin blev i sin samtid mest kendt som musikteoretiker/underviser. Helt ukendt som komponist var han dog ikke, trods at han først i en sen alder - og efter sin død - virkelig opnåede anerkendelse som en betydningsfuld komponist.
Koechlin var elev på konservatoriet i Paris af bl.a. Massenet og ikke mindst Fauré, som han beundrede meget og blev tydeligt influeret af. Han begyndte med at skrive sange, derefter kammermusik, før han begav sig ud i større formater, hvor orkesterværker komponeret over Kiplings "Junglebogen" står centralt placeret.
Organisatorisk og musikpolitisk var Koechlin meget aktiv -  han var bl.a. med til at danne Société Musicale Indépendante i 1909 til at promovere ny musik, medlem af Les Nouveaux Jeunes sammen med Roussel, Milhaud m.fl. Senere blev han formand for den franske afdeling af ISCM m.m.
Som underviser og teoretiker var han stærkt optaget af Bach og kontrapunkt. Hans musik roses især for en begavet omgang med det harmoniske materiale.

Elisabeth Zeuthen Schneider (violin)
& Ulrich Stærk (klaver)
Søndag d. 25. november kl. 15.00, Kulturarkaden, Vordingborg 

Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Sonate i G-dur, opus 30 nr. 3
Tor Aulin (1866-1914)
Fyra Akvareller
Eugène Ysaÿe (1858-1931)
Rêve d’Enfant, opus 14 (a mon p`tit Antoine)
César Franck (1822-1890)
Sonate pour Violon et Piano (a Eugène Ysaÿe) 

Tor Aulin (1866-1914)
Tor Aulin studerede komposition hos Scharwenka, men hans tidlige karriere havde især fokus på violinen. Han spillede i forskellige orkestre, indtil han i 1887 dannede Aulin Kvartetten. Den var Sveriges første fuldtids-kvartet og vandt stor anerkendelse i hele Europa, indtil den blev opløst i 1912.
Fra 1900 brugte Aulin mere og mere tid på at være både dirigent og komponist. Han dirigerede de bedste orkestre i Stockholm og Göteborg og lavede mange førsteopførelser, heriblandt Berwalds Sinfonie singulière.
Aulins kompositioner omfatter mange orkesterværker og en betragtelig mængde kammermusik. Meget af musikken er centreret omkring violinen, og det gælder ikke mindst tre koncerter for dette instrument. 

Eugène Ysaÿe (1858-1931)
Ysaÿe var belgisk violinist, komponist og dirigent. Han blev født i Liège og fik allerede som fireårig violinundervisning af sin far. Senere studerede han hos flere kendte violinister, og da han var færdig med sin uddannelse, fik han arbejde som førsteviolinist i et ølhals-orkester. Det var dog ikke noget helt tilfældigt orkester, idet det siden udviklede sig til Berliner Philharmonikerne. Mange kendte musikere kom for at høre dette orkester og ikke mindst Ysaÿe. Blandt dem var Franz Liszt, Clara Schumann og Anton Rubinstein.
Da Ysaÿe var 22 år gammel, fik han lejlighed til at optræde som solist i Paris, og det blev starten på hans store succes som koncertsolist. Året efter fik han et professorat ved Bruxelles’ konservatorium. Her virkede han i mange år som lærer, en virksomhed som optog meget af hans tid resten af livet. Ved siden af lærerjobbet turnerede Ysaÿe som solist verden over og havde stor succes – så stor succes at flere fremtrædende komponister skrev værker til ham. Blandt dem kan nævnes Claude Debussy, Camille Saint-Saëns, César Franck, and Ernest Chausson. Ysaÿe var kendt for sine fremragende tolkninger af gamle mestre som Bach og Beethoven, men han befandt sig alligevel bedst, når han fremførte mere moderne komponisters værker, og det var nok en af årsagerne til, at datidens komponister var så glade for ham.
Efterhånden fik Ysaÿe dog problemer med helbredet på grund af diabetes og vendte sig mere og mere mod undervisning og direktion samt ikke mindst komposition. Han komponerede blandt andet en lang række værker for strygere. I 1918 blev han dirigent for Cincinnati Symphony Orchestra og her blev han indtil 1922. Blandt andet lavede han flere pladeindspilninger med dette orkester.
I 1931 måtte hans ene fod amputeres på grund af diabetes, og snart efter døde Isaÿe. Til minde om ham bliver der nu regelmæssigt afholdt en international violinkonkurrence

---

Storstrøms Symfoniorkester,
Mandag d. 26. november
Koncerten starter kl.19.30 i den store sal på Vordingborg Seminarium

Harald Sæverud ( 17. april 1897 - 27. marts 1992) var en norsk komponist. Hans kendteste værk er nok Kjempeviseslåtten; men først og fremmest er han med sine ni symfonier en af Skandinaviens væsentligste symfonikere i det 20. århundrede. Ligesom Edvard Grieg har han skrevet musik til Henrik Ibsens Peer Gynt, som er oftere brugt ved opførelser i dag af stykket end Griegs musik.

Harald Sæverud boede i mange år i byen Rådal, hvor hans bolig i dag er indrettet som museum. Hans musik kan inddeles i to klare hovedkategorier: pianostykker og orkesterværker. I tillæg til de ni symfonier indeholder hans orkesterproduktion flere obo-, violin-, piano- og fagotkoncerter, samt en del enkelt-sats værker.
Sæverud fremhævede selv Wolfgang Amadeus Mozart og Joseph Haydn som hans vigtigste inspirationskilder.

Carl Nielsen (1865-1931)
Dansk komponist, dirigent og violinist. Danmarks største komponist, hvis symfonier og violikoncert er internationalt kendt, selv om de aldrig har nået samme udbredelse og popularitet som Sibelius' musik. Men de 6 symfonier hører i hvert fald til hovedværkerne i dansk musik og hans utallige danske sange bragte Nielsens musik ud til folket.

Edward Elgar (2. juni 1857 – 23. februar 1934) var en engelsk komponist. Han skrev en del orkestermusik, hvoraf de to symfonier, cellokoncerten og Enigma Variations nok er hovedværkerne. Derudover bør nævnes oratoriet The Dream of Gerontius (tekst af John Henry Newman).

Elgars mest kendte værk er nok den noget pompøst klingende Pomp and Circumstance nr. 1 med Land of Hope and Glory.

Miranda Harding er født i England, hvor hun som 11-årig startede på Yehudi Menuhin-skolen med Melissa Phelps som lærer. Senere studerede hun på Hochschule für Musik Detmold hos Karine Georgian med afsluttende eksamen i 2001. Efterfølgende studerede Miranda Harding hos Johannes Goritzki i solistklassen på Robert Schumann Hochschule i Düsseldorf, hvorfra hun debuterede i 2005.
Masterclasses har hun deltaget i hos bl.a. Frans Helmersson, Steven Isserlis, David Geringas, Amadeus Quartet, Guarneri Quartet, Nobuko Imai, Sidney Griller og Yehudi Menuhin.
Undervejs har hun også deltaget i kompositions-work shop hos Malcom Singer.
Som solist og kammermusiker har hun optrådt over hele Europa samt Asien og Sydamerika. Bl.a. har hun optrådt på International Music Festival i Colmar og Menuhin Festivalen i Gstaad, som medlem af Heitor Villa-Lobos Chamber Players i New York, i St. James Palace med Menuhin.
Miranda Harding er cellist i Storstrøms Kammerensemble siden foråret 2007.
 

---